adbanner

Rens dit fadølsanlæg – og få en bedre øl

rensning af fadølsanlæg

Hvis du er meget begejstret for øl, har du muligvis anskaffet dig dit eget fadølsanlæg derhjemme. I så fald er det uden tvivl et godt samlingspunkt, når du holder enten fest eller andre sammenkomster. Derfor er det også vigtigt, at du husker at rense fadølsanlægget jævnligt. På den måde giver du nemlig øllen de bedste betingelser for at smage bedst muligt. Du kan læse meget mere om rensning af fadølsanlæg her. 

Derfor er en rensning af fadølsanlæg nødvendigt 

I et fadølsanlæg vil der over tid blive ophobet både biofilm af bakterier samt andre mikroorganismer i både dine slanger, haner og køler. Disse ophobninger vil medføre smøragtige smagsstoffer, der bliver kaldet diacetyl. Ophobningerne vil også medføre eddikesyrelignende smagspræparater. Det giver med andre ord en øl, der ikke smager optimalt. 

Derudover vil ophobningerne også medføre synlige flager, der minder om bussemænd i glasset. Hvis du derfor gerne vil have en mere indbydende øl, bør du jævnligt foretage en rensning af dit fadølsanlæg.  

Et ikke-renset fadølsanlæg er ikke sundhedsskadeligt 

Hvis du ikke har udført en rensning af dit fadølsanlæg før, skal du dog ikke gå i panik. Der er heldigvis ingen sundhedsskadelige farer forbundet med et urenset fadølsanlæg. Derfor bliver der heller ikke ført noget tilsyn med fadølsanlæg fra Sundhedsstyrelsens side. Rensning af dit fadølsanlæg vil dog give dig en mere lækker øl. Både i forhold til smag og udseende. Derfor er der altid god grund til at rense dit fadølsanlæg jævnligt. 

Rensning af fadølsanlæg – sådan kommer du i gang 

Når du gerne vil i gang med en rensning af fadølsanlæg, skal sikkerheden altid komme først. Derfor er det vigtigt, at du ifører dig både handsker og beskyttelsesbriller. Du skal nemlig bruge rensevæske til at rengøre dit fadølsanlæg.  

Du skal afmåle ca. 3% rensevæske til den mængde af vand, som du vil bruge. Du skal først hælde rensevæske i den dunk, som du vil bruge til rengøringen. Dernæst kommer du koldt vand i. 

Selve rengøringen 

Når du er klar med både handsker, briller, rensevæske og dunk, skal du afmontere fadkoblingen fra din fustage. I stedet skal du sætte fadkoblingen på din rensedunk. Herefter sætter du en spand under din tappehane og hiver i hanen, indtil du kan se, at der kommer rensevæske ud. I starten vil rensevæsken være enten grøn, blå eller brun. Det skyldes, at der er urenheder og en forkert pH-værdi i systemet. Derfor skal du også lade rensevæsken løbe igennem indtil væsken får en lyserød/lilla nuance.  

Herefter skal du lade rensevæsken stå i ca. 20 minutter. Det er vigtigt, at du overholder tiden, da væsken kan lave uoprettelig skade på dine slanger m.m., hvis den får lov til at trække i flere timer.  

Husk at skylle efter 

Bagefter skal du skylle dine linjer efter med rent vand. Derfor bør du også have én rensedunk til rensevæsken og så én rensedunk til rent vand. På den måde sikrer du dig, at du ikke har dråber af rensevæsker i linjen. Det er også vigtigt, at du efterskyller den dunk, hvor der har været rensevæske i. Ellers risikerer du, at rensevæsken ætser din rensedunk.