adbanner

Hvad er Black Friday?

black friday shopping

Selvom dagen og det tilhørende begreb efterhånden er begyndt at vinde indpas i Danmark de seneste par år, kan det stadig være svært helt at sætte sin finger på, præcis hvad Black Friday er, og hvad dagen indebærer. Er du nysgerrig på at lære mere om disse ting, kan du med fordel læse med nedenfor, hvor blandt andet konteksten for dagen og dagens navn vil blive forklaret.

En amerikansk tradition kommer til Danmark

Black Friday er egentlig en amerikansk tradition, der hvert år afholdes i forlængelse af den amerikanske fejring kaldet Thanksgiving. Selvom det næsten er så ærkeamerikansk, som noget kan blive, har traditionen med Black Friday alligevel vundet indpas mange andre steder i verden, herunder naturligvis også her i Danmark.

I sin essens handler Black Friday om at skyde juleshoppingen i gang med et brag, fyldt med gode slagtilbud og uimodståelige rabatter. Af den grund giver det også mening, at det er et fænomen, der i sidste ende ville sprede sig på tværs af landegrænser – også selvom det sammenhørende fænomen, Thanksgiving, primært må forblive i Nordamerika. At spare gode penge er nok i sidste ende en global værdi, de færreste vil takke nej til. Derfor ses udbredelsen af Black Friday da heller ikke kun til flere og flere lande, men faktisk også til flere og flere dage: Nu taler mange i stigende grad om en Black Week med gode tilbud, og også den førstfølgende mandag er kendetegnet ved lækre tilbud og udsalg hos de internetdrevne butikker. Det er her, på Cyber Monday, at nethandlen i særlig grad stortrives.

Som dansker kan det nogle gange virke lidt som om, at Black Friday sniger sig ind på én, og pludselig er dagen der. Det skyldes nok i særlig grad, at dagen defineres ud fra dagen, hvor Thanksgiving falder – en tradition, som vi generelt ikke fejrer her i landet. Black Friday falder altså den første fredag efter den fjerde torsdag i november. Det kan virke som lidt af en mundfuld, men reklamer og butikker skal nok gøres deres bedste arbejde for at du ikke misser det.

dommedag

Sort betyder profit

Selvom Black Friday i høj grad synes at tilgodese forbrugerne ved at give gode rabatter og massevis af besparelser, skal man ikke tage fejl af, at Black Friday også er de forretningsdrivendes dag. Dette bliver blandt andet klart i kraft af navnets oprindelse. Man mener nemlig, at udtrykket omkring den sorte fredag er opstået grundet de traditionelle måder, som man i nyere tid har noteret gevinster og tab ned i regnskaber for butikker. Her er gevinster ofte markeret med sort, mens tab er markeret med rød.

fyldte indkøbstasker

Mange ser dagen som selve essensen af forbrugskulturen og den kapitalistiske verden. Mens nogle ser dette som en rent positiv ting, ser andre det som symbolet på noget negativt: Det er helt op til den enkelte subjektivt at definere, men det kan være godt at holde sig orienteret om de modstridende synspunkter, tendenser og ikke mindst modtendenser, som man kan løbe ind i på dagen.